Vi har haft fornøjelsen af at have vores datter i dagpleje hos Helle.
Vi vil give vores varmeste anbefalinger til Helle.
Hun er en rigtig dygtig dagplejer og man mærker fra starten af en varme og tryghed.
Helle går meget op i dagligdagstingene som ikke kun hjælper os som forældre i hverdagen, men som også gør barnet mere selvstændigt.
Dette kan f.eks. være at hjælpe med at dække bord, tage ud af bordet, smøre sin mad selv og selv tage tøj på og samtidig hjælpe andre.
Vi har oplevet at vores barn er blevet meget mere selvstændig og dette kan vi takke Helle for. Vi er sikre på at det vil gavne vores barn senere hen.
Helle er god til at tage ture ud af huset, både med andre dagplejere men også bare selv.
Hun har en cykel, hvor alle børnene kan sidde i og tage ture ud af huset som er lidt længere end på gåben. Her kan nævnes ture til skoven, forskellige legepladser, på besøg hos andre dagplejere, på biblioteket og bare generelt ud i det grønne.
Helle laver desuden yoga med børnene og er god til at lære børnene det, så de kan vise de ting de lærer når de kommer hjem. De laver forskellige sanglege, både med og uden rekvisitter.
Helle har et rigtig godt udemiljø, hvor de bl.a planter grøntsager som de senere spiser og dette giver rigtig god læring i, at børnene lærer, hvor tingene kommer fra.
Hun har en rigtig god facebook-side, hvor hun er god til at ligge billeder ud af aktiviteter og kort fortælle om dagen/ugen.
Desuden har vores datter fået en god og varieret kost, og man kan mærke at der er lagt kærlighed i den mad som der bliver serveret og som børnene også kan være med til at lave.
Helle er en person som går op i børnene og sætter tid af til at snakke om barnets morgen og dag når man kommer og henter. Hun er omsorgsfuld og vores datter har været meget tryg ved hende. Hun er en kærlig person og er altid glad og imødekommende. Hun er god til at holde arrangementer for forældre og børn, her kan nævnes sommerfest og julefest.
Helle er meget kreativ med børnene og vi har altid fået noget i julegave som de selv har lavet.
Vi har oplevet mimimalt sygdom hos Helle, så hun er en fast tryghed i barnets liv.
Vi vil give Helle vores varmeste anbefalinger, så hvis du ønsker dit barn skal lære at blive mere selvstændig, omsorgsfuld, kærlig og generelt have en god første institutionsoplevelse, så er det Helles "Det grønne børneliv"
Kærlig hilsen
Rasmus, Louise og Karla